af organist Peter Navarro-Alonso
 
Den kristne kirke har altid været fuld af musik. Og det bærende instrument i kirken har gennem de seneste ca. 1000 år været orglet. Således også i Sorgenfri Kirke, hvor instrumenternes dronning troner fra pulpitur og bagvæg.
 
Sorgenfri Kirkes orgel er bygget i 1989 af Frobenius Orgelbyggeri. Det er et 3-manualers orgel med 36 stemmer plus 4 transmissioner.
 
Orglet består af fire værker, dvs. fire sektioner. Man kan betragte det som fire mindre orgler, der er bygget sammen.
 
Centralt står hovedværket, som er hele den midterste øverste del af orglet. Her er orglets grundklang med stemmer fra et diskret mezzopiano til det kraftigste fortissimo.
 
På hver sin side af hovedværket finder man pedalværket, der af praktiske hensyn er opdelt i to dele (hhv. højre og venstre side) og som først og fremmest består af dybe basstemmer. Eftersom der skal store orgelpiber til at frembringe dybe toner, fylder pedalværk altid meget.
 
Lige under hovedværket finder man svelleværket. Det består af en række delikate farverige klange. Svelleværket er placeret i en lukket boks med en front af sveller, som organisten kan åbne og lukke under sit spil ved hjælp af en pedal. På denne vis kan lydstyrken i dette værk ændres. Med svellen lukket kan orglet spille et næsten umærkeligt pianissimo.
 
Hængende på selve pulpituret bag organistens ryg finder man rygpositivet. Det er et værk, der først og fremmest skal forsyne orglet med solo-stemmer. Det er derfor forsynet med en række karaktérfulde klange. Rygpositivet er den del af orglet, der er placeret tættest på lytteren, hvilket  er med til at give dette værk en naturlig plads i lydbilledets forgrund.
 
De 4 værker styres ved hjælp af 30 pedaler (til pedalværket) og 3 fulde manualer (klaviaturer), som kan kobles sammen forskellige vis. Hermed er det muligt at spille på alle fire værker på én gang.
 
En meget klassisk måde at anvende disse 4 værker på i salmespillet ville være, at spille et salmeforspil på svelleværket. Og herefter lade selve salmen blive spillet med basstemmen i pedalet, melodistemmen i rygpositivet og akkompagnementet i hovedværket.
 
Fordelt på de 4 værker er der i alt 36 forskellige stemmer, dvs. 36 forskellige klange. Eftersom en orgelpibe kun har én tonehøjde, må der nødvendigvis være én orgelpibe pr. stemme pr. tangent i hele manualets omfang. Derfor er der i Sorgenfri orglet ca. 2.500 orgelpiber.
 
De 36 stemmer kan anvendes enkeltvis eller i alle mulige og umulige kombinationer. Ifølge kombinatorikken giver dette over 68 milliarder forskellige klangkombinationer.
 
For at kunne skifte hurtigt mellem disse klangkombinationer er der indbygget en lille programmerbar computer i orglet. Her kan kombinationer indkodes på forhånd, hvorefter man med et enkelt tryk kan gå fra én kombination til en anden. At det kan gøres enkelt og hurtigt er afgørende for anvendelsen af de mange klangmuligheder. I salmespillet sker et klangskift oftest i løbet af den korte pause, der er mellem to vers (ca 1-2 sekunder). Uden et programmerbart system ville det være umuligt at kunne variere klangen væsentligt - man ville helt enkelt ikke kunne nå at aktivere hhv. deaktivere de forskellige stemmer.
 
Gennem århundreder har orgelbyggere udviklet, bygget og anvendt tusindvis af forskellige orgelstemmer. Ikke mindst derfor kan der være meget stor forskel på orglers klang: Er det baseret på brede varme stemmer? Eller består det af mere kantede stemmer, der fremmer musikkens artikulation og rytmiske drive?
 
Sorgenfri-orglet er i sit klanglige koncept først og fremmest inspireret af tysk senbarok, dvs. et klangideal hvor klarhed og transparens er de bærende elementer. I dette koncept er indføjet en række stemmer, der intet har med barokken at gøre, men som muliggør et stilistisk bredere repertoire.
 
Arkitektonisk er Sorgenfri Kirke baseret på tallet 5. Mest indlysende fremgår dette af det pentagonale kirkerum og den pentagonale udsmykning i loftet. Men også orglets opbygning tager udgangpunkt i tallet 5:
- Når man umiddelbart betrager orglet, ser man 5 dele: to pedaltårne, hovedværk, svelleværk og rygpositiv
- Pedaltårnene troner majestætisk med 5 store facadepiber i hver side
- Hovedværket såvel som rygpositivet er opdelt i 5 mindre huse.
- I midten af hovedværket såvel som af rygpositivet står 5 store facadepiber.
 
Den klanglige formning af Sorgenfri orglet tager tydeligt hensyn kirkerummets form, der har stor bredde og højde men begrænset længde. Og således er orglet akustisk set meget fint vis afstemt med kirkerummet. Vil man have den fulde glæde af orglets klang bør man dog undgå at sætte sig for langt tilbage i kirken.
 
Den absolut bedste lytteposition er ved midtergangen så langt fremme som muligt. Her smelter orglets klang sammen til et hele, samtidig med at de forskellige værker stadig står klart adskilt.