Børnekoret er for drenge og piger fra 3.-6. klasse

Vi øver hver onsdag eftermiddag fra kl. 15.45-17.15. Børnekoret synger noget af tiden sammen med ungdomskoret. Der er knap 30 medlemmer i børnekoret, og snart fyldt op.

I koret synger vi mange forskellige slags sange, f.eks. danske sange, salmer, klassiske sange, gospelsange eller Disneysange. Vi øver stemmetræning gennem legende øvelser, så vi lærer at bruge vores stemme på en sund måde. Derudover træner vi at lytte til hinandens stemmer, at synge rent, synge flerstemmigt, at turde at synge alene og at læse noder, Vi bruger meget tid på krop, rytmer og bevægelse.

Børnene lærer gudstjenesten at kende og lærer de korsvar og salmer, vi bruger i kirken. Desuden har vi det rigtig sjovt sammen og lægger vægt på det sociale fællesskab. Det er vigtigt med et godt fremmøde og et solidt forældreengagement.

Børnekoret medvirker ved børnegudstjenester og andre gudstjenester i Sorgenfri kirke ca. hveranden måned. Derudover har vi hyggelige øveweekends 1-2 gange om året, vi tager på korstævner, synger koncerter og har venskabskor, både i Danmark og i udlandet Børnekoret var i sommeren 2016 f.eks på Island og synge, sang i Tivoli i maj, og har været på kortur til Thy i september 2017.

Det koster 250 kr. pr. halve år at synge i koret, og tilmelding og betaling sker via hjemmesiden.

 

Læs efterårets kalender for børnekoret her

 

 

Korleder er Vibeke Sahner Ockelmann, der er uddannet musikpædagog og organist og har beskæftiget sig med børnekor i mange år. Hun har bl.a. undervist i børnekorledelse på Det kgl. Danske Musikkonservatorium og ledet konservatoriets børnekor i en periode, samt været stævnedirigent og kursusholder i hele landet. Vibeke er også leder af Lyngbykirkernes Børnekor, der øver om torsdagen.

Lyder det som noget for dig, dit barn, barnebarn el. én, du kender? Så kom forbi en dag og prøv at være med eller kontakt Vibeke  på tlf. 29 42 16 69 eller mail v_s_ockelmann@hotmail.com