Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Praktisk om konfirmationsgudstjenesten

 

  • Grundet Corona kan vi endnu ikke sige, hvor mange pladser, hver konfirmand har ved sensommerens konfirmationer 2021. Først på infomødet den 10. august vil vi være i stand til at give endelig besked! 
  • Normalt har hver konfirmandfamilie 7 reserverede pladser + naturligvis en plads til konfirmanden. Det vil sige, at hver familie får en stolerække i de to midterste sektioner i kirken. Alle andre pladser er frit tilgængelige efter først til mølle princippet.
  • Der kan ikke reserveres pladser på forhånd. 
  • Hvis I blandt jeres gæster har folk som har særlige behov, eksempelvis kørestolsbrugere, så kontakt kirken i god tid inden dagen. Vi kan så være behjælpelige med at skaffe hensigtsmæssig placering.
  • Der er normalt 275 siddepladser i kirken og ca. 80 siddepladser i kirkesalen.
  • Selve konfirmationsgudstjenesten i kirken varer 1 time og 20 minutter. Læg dertil tiden på kirkepladsen efter gudstjenesten. Vi plejer at sige, at på en god dag med dejligt vejr skal man regne med ca. 2 timer i alt.
  • Konfirmanderne skal på dagen møde en halv time før deres konfirmationsgudstjeneste til fotografering.
  • Det er ikke tilladt at fotografere og videofilme under konfirmationsgudstjenesten. Heller ikke selv om man ikke anvender blitz eller med mobiltelefoner. 
  • Parkering: Der kan IKKE parkeres på kirkepladsen. Undgå at parkere på Hummeltoften. Brug eventuelt parkeringen ved Netto.
  • Alle gaver og blomster skal anbringes uden for kirken. Vi opstiller spande med vand til blomster på kirkepladsen.