Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Familieforedrag: Livsmod og klimaangst ( flyttet fra 24. februar)

MAJ
26

Familieforedrag: Livsmod og klimaangst ( flyttet fra 24. februar)


Dato Onsdag d. 26. maj 2021, Kl. 20:00 til kl. 22:00
Pris
80 kr.
Familieforedrag: Livsmod og klimaangst ( flyttet fra  24.  februar)

Vi står over for enorme udfordringer med hensyn til klimaforandringer, dagligt oplyses vi om krisen for vores klode og civilisation. Også mange børn går med bekymringer for fremtiden. Børns klimaangst er kommet ind i sproget.

Hvordan støtter vi forældre og bedsteforældre den næste generation i udviklingen af livsmod og giver dem tro på en god (klima)fremtid?

Spørger vi Per Schultz Jørgensen, er svaret et liv i større bæredygtighed. Vi skal inddrage børnene og sammen i familien aktivt nedbringe vores CO2-udslip.

Livsmod er ifølge Schultz Jørgensen at tro på sig selv og have et positivt perspektiv. Det stiller krav til os som voksne og til den familiefortælling, som vi skaber omkring vores børn og opdragelsen.

Per Schultz Jørgensen. Født i 1933. ’The grand old man’ inden for børneforskning. Professor emeritus i socialpsykologi. Tidligere formand for Børnerådet. Aktiv foredragsholder og debattør. Forfatter til en lang række bøger om børneopdragelse.

Det er hans seneste bog: ’Opdragelse til livsmod og bæredygtighed’ (udkom august 2020), der vil ligge til grund for foredraget. 

Man skal ved ankomst fremvise et gyldigt coronapas. Det betyder, at du skal fremvise dokumentation for enten at være færdigvaccineret mindst 2 uger forinden ELLER en negativ test, som er maks. 72 timer gammel før ankomsten. Dokumentationen kan foreligge enten digitalt eller i fysisk form.

Derudover skal du fremvise et offentligt udstedt ID, fx pas, kørekort eller sundhedskort.

 

KLIK HER FOR TILMELDING OG BETALING