Søndag d. 8. marts 2020, Kl. 11:30 til kl. 15:00

Sogneindsamling 2020 har fokus på klimaændringer

I Danmark mærker vi effekten af klimaændringer i form af voldsommere vejr. Men selv om hedebølge, tørke, kraftige regnskyl og oversvømmelser kan være meget ubehagelige for dem de rammer, er vi som nation velstående nok til at kunne håndtere og forebygge skaderne. Helt anderledes stiller det sig for befolkningerne i verdens fattigste lande. Her er klimaændringerne i en helt anden voldsom og livstruende skala. Og her er det selve livsgrundlaget der er truet, når landene rammes af tørke, storme og oversvømmelse.

Derfor er Sorgenfri Kirke med i Folkekirkens Nødhjælps årlige sogneindsamling.

Vi har brug for mange frivillige der vil gå en rute i sognet på et par timer og indsamle bidrag til Folkekirkens Nødhjælps indsats for at etablere varige klimaløsninger for verdens fattigste.

Indsamlingen foregår i tidsrummet 11.30 til 15.00. I Paradissalen får indsamlerne udleveret indsamlingsrute, indsamlingsbøsse og information. Der venter varm suppe m.m. når indsamlerne kommer tilbage til kirken efter at have gået deres rute.

Få mere at vide og meld dig allerede nu som indsamler hos indsamlingslederne:

Bigger og Martin Bojesen, bmbojesen@mail.dk tlf. 4593 1619 eller 3025 1619.

Sted
Paradissalen, Hummeltoften 1, 2830 Virum, Danmark