Søndag d. 26. maj 2019, kl. 16:00

”Les six” - eller på dansk ”De seks” - var en sammenslutning af seks franske komponister med fælles visioner. Klarinettisten Jens Vrå og pianisten Carmen Mezei har sammensat et program med udgangspunkt i deres musik, deriblandt Poulencs både livlige og smukke klarinetsonate og Milhauds sjove og medrivende ”Scaramouche”. Sågar lidt iørefaldende filmmusik af komponisten Georges Auric er på programmet, samt små, charmerende stykker af de øvrige tre komponister Durey, Honegger og Tailleferre. Der vil blive fortalt lidt om ”De seks”, både som sammenslutning og som individuelle komponister.

Medvirkende: Jens Vrå, klarinet, og Carmen Mezei, klaver

Billetter kan købes ved indgangen

Pris
100 kr