×

Advarselsmeddelelse

  • This event has already taken place.
Mandag d. 29. april 2019, kl. 19:30

I anledning af Foreningen Nordens 100 års jubilæum opfører Virumkoret ”Svenska Messan” af Johan Helmich Roman (1694 – 1758) samt andre nordiske sange. 

Johan H. Roman var svensk hofkapelmester og komponist og benævnes som ”den svenske musiks fader”. Han organiserede de første offentlige koncerter i Sverige med hofkapellet i 1731. Han er mest kendt for ”Drottningholms-musiken”, som blev komponeret til kronprinsens bryllup i 1744. Som ung studerede Roman barokmusikken under rejser i Europa. Han var bl.a. ansat som violinist i Händels operaorkester i Kings Theatre i London, og her sugede han til sig af den store mesters kunnen, hvilket også har skabt ham tilnavnet ”den svenske Händel”.

”Svenska Messan” er svensksproget og har ikke tekst på latin som ellers almindeligt for baroktidens messer. Værket har 13 satser og rummer såvel solistsatser som rene korsatser. 

Virumkoret har allieret sig med de 4 professionelle sangsolister: Carina Tybjerg (sopran), Anne-Sofie Søby (alt), Jonathan Koppel (tenor) og Mikkel Tuxen (bas). Kammerorkestret Musica akkompagnerer, og opførelsen ledes af korets faste dirigent, Esben Frank.

Virumkoret er et stort blandet kor med 55 engagerede sangere. Koret blev i 1964 etableret som Virum Statsskoles elev- og forældrekor. Korets repertoire er hovedsagelig større klassiske værker.

Koncerten støttes økonomisk af Jørgen og Karla Storchs Optimistfond og af Lyngby-Taarbæk Kommunes Kulturfond.

Entre kr. 75,- ved indgangen (unge u/21 år gratis).

Pris
Entre kr. 75,- ved indgangen (unge u/21 år gratis).