Levi: Organisten
Kontakt Levi på tlf.: 45 85 31 82
Levi Bæk er vores organist. Levi fylder huset med med musik og med sin smittende sangglæde. Derfor er Sorgenfri Kirke en syngende kirke! Vi synger så det kan høres under gudstjenesterne, vi synger ved alle arrangementer her i huset og der bliver sunget ved de helt uundværlige Drop-In kor aftener hver tirsdag i vinterhalvåret, hvor op til 100 mennesker møder op og synger af hjertens lyst under Levis inspirerende ledelse. Enhver synger med det næb og af det hjerte Gud har skabt dem med, så du kan tage det helt bogstaveligt, at Drop-In koret er et sted, hvor man bare kommer som man er, med den stemme du har. I Drop-In koret, der samles tirsdag kl. 19, synger man alle genrer så det brager – og har det i tilgift herligt sammen.
Levi kan få alle til at synge og dertil laver han hvert år et fint koncertprogram, der giver mange mennesker store musikalske oplevelser her i Sorgenfri Kirke.
Vi har nu også fået en musikmedarbejder og organistvikar, Vibeke, som supplerer kirkens musikliv på bedste vis.

Find vej til Kirken
Vejret i Sorgenfri
Tavle - del dine oplevelser