Hjemmesidens kunstner
Kontakt Mette Hjorth
Mette Hjorth har lavet hjemmesidens udsmykning. Det var fra begyndelsen vores mål, at siden skal afspejle livet, farverne, tonen og stemningen i livet i Sorgenfri Kirke. Vi får at vide, at vi både er lidt anderledes, farverige og overraskende i ordets bedste forstand: Her får du det gode budskab med al sin saft og kraft og klarhed i et genkendeligt sprog – der gemmer på en dyb glæde. Det kan Mette.
Mette bor i sognet med sin mand Birger og deres søn, Peter. Mette Hjorth er udøvende kunstner og har lavet messehagler og kirkeudsmykning. Mettes seneste store opgave har været udsmykningen i Avedøre Kirke. Til Sorgenfri Kirke har Mette bla.a. lavet messehagler, billedserien “Bibelen i seks billeder” i Lille Sal og senest vores nye julekrybbe i naturlig målestok.
Når Mette ikke laver “kunster” er hun både meget aktiv i kirkens og menighedens liv og i sit daglige virke som lærer.

Find vej til Kirken
Vejret i Sorgenfri
Tavle - del dine oplevelser