Kirken under lup

Morten Kragh-Sørensen er jurist og tidligere konsulent med speciale i organisationer, hvordan de er opbygget og deres værdigrundlag. Morten kom ved en tilfældighed her til Sorgenfri Kirke en søndag. Og her er han foreløbigt blevet. Vi har bedt Morten forsøge at se på menigheden her i Sorgenfri med konsulentens øjne:

1. Hvordan vil du karakterisere Sorgenfri menigheden hvad både organisation og indhold angår?
Jeg mener grundlæggende, at en organisation må bedømmes efter dennes evne til at realisere de mål der er sat op for organisationen. Med andre ord må organisationen bedømmes på frugten. Derfor bliver det også vigtigt at definere hvilket output vi forventer og håber på? Og hvad er det egentlig vi vil med Sorgenfri kirke? Når vi kender målet er den næste udfordring at træffe de valg og beslutninger der fører os tættere på målet. Det svarer til at planlægge opførelsen af et nyt hus. Arkitekten tegner huset efter kundens anvisning og når byggeriet går i gang, bliver arkitektens tegning den daglige rettesnor for de håndværkere, der udfører arbejdet. Det er meget muligt at der undervejs bliver ændret på planerne. Det kræver blot at tegningen ændres, altså en bevidst handling gående ud på at justere målet. Det er denne tankegang, der karakteriserer en proaktiv organisation. Det vil nok føre for vidt, at beskrive potentielle delmål og mål for organisationen, men hvis vi skal blive i førnævnte billede er det vel en god start, at få defineret hvem der er arkitekt og hvem der er kunde i den butik vi kalder Sorgenfri kirke.
Jeg er selv relativt ny i Sorgenfri kirke og derfor kan jeg helle ikke udtale mig konkret om hele organisationen og indholdet i kirken. Det jeg imidlertid kan sige er, at jeg har oplevet at blive taget rigtig godt imod og at jeg oplever en autentisk, nærværende og opløftende forkyndelse i Sorgenfri kirke. Så hvis det er stemmer overens med kirkens målsætning, ja så er den del i hvert fald en succes!

2. Vi ved i dag, at mennesker faktisk er blevet interesserede i at søge ind i fællesskaber. Hvad tror du mennesker søger i kirker og menigheder, hvis de skal knytte sig til fællesskabet?
Det er utallige gode grunde til at komme i kirken og til at blive en del af fællesskabet. Gud er forhåbentlig stadig den store attraktion og jeg er overbevist om, at det er Gud der trækker os til kirke. Spørgsmålet er så bare, hvordan vi som organisation undgår at skræmme folk væk igen. I denne forbindelse kan vi med fordel vende blikket mod erhvervslivet og kigge på hvordan der her interageres med kunderne. Det moderne mennesker (den moderne kunde) er vant til at have en høj grad af indflydelse på de fællesskaber (og de produkter) de vælger og derfor har erhvervslivet også i nogen tid brugt mange kræfter på at udvikle produkter i fællesskab med kunderne. Det er det vi på nudansk kalder brugerdreven innovation. Man spørger simpelthen kunderne hvad de har brug for. Genialt i al sin enkelthed, idet der jo alt andet lige er større chance for at ramme ned i et reelt behov og dermed forøges det kommercielle potentiale selvsagt væsentligt.
Kan vi bruge denne tanke i kirken? Svaret på dette retoriske spørgsmål er JA! Er kunderne forkælede og indbildske? Måske. Har kunden altid ret? Det kan diskuteres. Det vigtigste spørgsmål i denne forbindelse er imidlertid, om kirke og ”kunder” har brug for hinanden? Hvis det er tilfældet, giver det god mening, at kirke og ”kunder” i fællesskab udvikler produktet.

3. En af tidens store udfordringer for Folkekirken er kommunikation og brugen af medier. Hvordan vil du karakterisere Sorgenfri menighed på dette område og er der noget som menigheden med fordel kan udvikle yderligere?
Der er ingen tvivl om at brugen af medier er et relevant emne. Det er dog vigtigt, at vi husker på at indholdet er Gud. Med det mener jeg, at medier ikke er noget i sig selv men, at det er indholdet der bestemmer relevansen af de enkelte medier. Risikoen er, at vi forestiller os, at brug af for eksempel hjemmesider, sociale medier og SMS i sig selv tiltrækker og fastholder kunder i butikken. Der er ikke meget der tyder på at medierne i sig selv generer interesse og loyalitet og derfor må det være indholdet der styrer kundeadfærden. I denne forbindelse er det helt afgørende at huske på, at brugerne af disse medier opfatter medierne på samme måde, som andre måske lidt mere voksne mennesker opfatter pen og papir.  Der er således ikke tilstrækkeligt at vi er med på noderne i relation til hvilke medier vi gør brug af, men i særdeleshed at vi via disse medier rent faktisk formidler et indhold der er relevant for modtageren.
Nu er vi imidlertid så heldige, at vi i kirken faktisk har et fantastisk og relevant budskab, og derfor er der også al mulig rund til, at benytte de mange spændende indpakninger der findes i form af særligt de digitale medier.
Jeg oplever at vi i Sorgenfri kirke er i besiddelse af stærke kompetencer på det mediemæssige område og at der i øjeblikket tænkes mange spændende og fremadrettede tanker om brugen af medier. Det bliver interessant at følge udviklingen og jeg er overbevist om, at Sorgenfri har potentiale til at gå foran i denne helt nødvendige udvikling.

4. Hvis menigheden i Sorgenfri skal bidrage til en positiv udvikling af kirkeligheden i Danmark, hvilke tre områder skal menigheden så koncentrere sig om at udvikle i årene der kommer?
Brugerdreven innovation er efter min mening en af nøglerne til succes. Herudover mener jeg at vi bør gøre en indsats i forhold til kommunikation såvel internt som eksternt i organisationen således, at kirken fortsat vil fremstå autentisk og konsistent. Med andre ord at alle involverede er klar over hvilken retning vi går og hvordan vi tager os ud undervejs. Sidst men ikke mindst håber jeg, at kirken vil åbne sig yderligere i forhold til de erfaringer og den viden der ligger i erhvervslivet og frivillige organisationer. Det er ikke altid nødvendigt selv at opfinde den dybe tallerken.

5. Til sidst et kig i krystalkuglen: Hvilke vurderer du bliver de største udfordringer for en menighed som Sorgenfri?
Alle menigheder står efter min mening overfor et krav om forandring. Udfordringen er for så vidt af operationel karakter, idet det handler om at udruste kirkens folk med redskaber til at kommunikere det glade budskab på en måde, der er relevant for det moderne menneske. Det har man vidst længe i erhvervslivet og derfor mener jeg også at vi skal kigge i den retning for at finde inspiration til løsningerne.

Jeg mener ikke at vi skal lefle for de unge eller nogen andre, men omvendt mener jeg at vi som kirke har en forpligtelse til at kommunikere på en sådan måde, at flest mulig forstår hvad vi siger og gør. Vi må give så mange som muligt en god og relevant oplevelse af kirken, således at så mange som muligt får lyst til at pakke kristendommens vidunderlige gave op.

VISA/Dankort