At være konfirmand i Sorgenfri

I Sorgenfri Sogn konfirmeres du, når du går  i 8. klasse. Indskrivning, tilmelding, finder sted i foråret det år, du går i 7. klasse. Følg med i alt vedrørende konfirmation om indskrivning her i Sorgenfri Kirke her på siden.

Hvis du ikke blev konfirmeret som ung og senere i livet ønsker konfirmation kan du kontakte en af præsterne

Når du er konfirmand i Sorgenfri Kirke er du på hele tiden! Vi udfordrer dig til at lære og ikke mindst forstå med hele kroppen og alle sanserne. Vi laver mange underlige ting – og man kan ikke bare melde sig ud og være tilskuer! Alle kommer på scenen, alle bliver stjerne for en morgen, alle får de samme gaver – og aldrig opgaver! Når du kommer her som konfirmand kommer du fordi du gider, har lyst og er fuld af energi til at være aktivt med i alt. Hvis du synes du er for træt en dag, så bliv hellere hjemme!

Alt det som vi sammen skal undersøge og som du skal opleve her, kan sammenfattes i det man kalder “Himmellovene”:

- Gud findes! Gud er hos os, Han går ved siden af dig, når du kommer til forberedelse – og bagefter!

- Gud vil dig noget! Gud taler til dig, når du kommer her til forberedelsen ( – og bagefter!) fordi Han vil vise dig noget og give dig noget! Han vil gøre dit liv større og rigere! Han vil gøre dig stærkere!

- Lyt til Gud, også selv om det lyder mærkeligt eller du bare ikke er enig i det Han siger! Gud ved godt, at det han siger til dig kan virke vildt provokerende på dig. Og Han ønsker, at du tænker over tingene og selv forstår! Så lyt igen til, hvad Han siger, stil Ham spørgsmål, sige blot, at du ikke forstår. Husk bare hele tiden, at det er en gave du er ved at få. Mennesker kan finde på at sige “Hvorfor skal jeg have en gave lige nu?”, når du giver dem en gave. Og så kan du svare: Fordi jeg er glad for dig, fordi du er betydningsfuld for mig! Sådan er det med de gaver Gud vil give dig både under konfirmationsforberedelsen – og resten af dit liv!

Du bliver undervist af alle! I Sorgenfri Kirke bliver du ikke undervist og konfirmeret af eller hos en præst; du bliver konfirmeret i Sorgenfri Kirke og ved selve konfirmationsgudstjenesten deltager alle, der har været med i undervisningen.

Se videoerne fra forberedelsen!:
“En almindelig dag hos konfirmanderne”
“Konfirmanderne synger med Ten Sing K”
“Julesalmegrandprix”

Besøg også Sorgenfri konfirmandernes gruppe på Facebook! Den finder du i profilen “Sorgenfri Kirke”

 

VISA/Dankort