Skolebesøg

KIRKESKOLEN

Send en mail med dine spørgsmål og ønsker til kateket Per Jensen. Du kan også ringe på 45 85 69 67

For nogle år siden startede vi Kirkeskolen for skoler og gymnasier.

I kirkeskolen tilbyder vi undervisning for alle aldersgrupper fra 1. klasse til 3.g. Tanken bag kirkeskolen er, at du kontakter os med dine helt specielle ønsker og behov for undervisning. Når du kontakter os skræddersyr vi undervisning til dig i nært samarbejde med dig, så I får lige præcis det med hjem I har brug for.

I kirkeskolen kan I komme og arbejde en hel skoledag, hvis I ønsker det. I kan naturligvis også komme på “almindelige” besøg som typisk strækker sig over to lektioner. Men langt de fleste skole- og gymnasieklasser foretrækker “heldagsbesøg”.

I kirkeskolen kan vi arbejde sammen med dig om alle emner som vedrører kristendom, religionsmøder, kulturmøder, etik, filosofi og vi kan inddrage både musik og film.

Sorgenfri kirke har fremragende undervisningsfaciliteter og stor erfaring med skolebesøg. Vores foretrukne pædagogik er aktiv læring, det vil sige, at eleverne oplever og lærer gennem fysisk og sansende aktivitet. Vi skriver materialer til dig efter behov.

VISA/Dankort