Jeres barn skal have navn
Alle børn i Danmark skal have et navn, som består af fornavn og efternavn, senest 6 måneder efter fødslen. Navngivning kan foregå på to måder enten ved anmeldelse eller ved dåb:
ANMELDELSE: Hvis I vil navngive jeres barn ved anmeldelse skal I hente blanketten “Navngivning” på www.personregistrering.dk. Udfyld og underskriv blanketten. I kan sende blanketten elektronisk, hvis I begge har digital signatur. Når vi modtager blanketten på kirkekontoret registrerer vi navngivningen og I vil herfra modtage en fødsels- og navneattest. Når I navngiver jeres barn ved anmeldelse bliver det ikke medlem af folkekirken. På www.familiestyrelsen.dk kan I blandt andet finde en liste over alle godkendte fornavne i Danmark. I kan også kontakte os på kirkekontoret personligt, på telefon 45852372 eller på mail , hvis I ønsker rådgivning om navnelovgivningen.
DÅB: Hvis I vil navngive jeres barn ved dåb skal I kontakte kirkekontoret personligt, på telefon 45852372 eller på mail og aftale dato og tid for dåb. Ved dåben bliver jeres barn medlem af folkekirken. Inden dåben kommer I til en dåbssamtale med den præst der skal døbe jeres barn.
Til kirkekontoret skal I oplyse senest 14 dage inden dåben hvem der skal være barnets faddere. Der skal være 3 – 5 faddere inkl. den der skal bære jeres barn over dåben. I kan selv bære jeres barn over dåben eller det kan være en af fadderne. For at bære et barn over dåben eller være fadder skal man være mindst i konfirmationsalderen samt være døbt med en kristen dåb.
Efter dåben får I en fødsels- og dåbsattest for jeres barn.

Find vej til Kirken
Vejret i Sorgenfri
Tavle - del dine oplevelser