Meningen med livet!

Meningen med livet

Brødet er et billede på livet.

Uden brød kan vi ikke leve. Men brødet er jo også et billede på vores hverdag. Det går ud på, at vi skal have brød at spise.

Levebrødet, arbejdet, slid og slæb for at kunne forsørge. Bonden som pløjer sin mark og sår sin sæd. Høsten, tærskningen. Alle hvedekornene, der har vokset på marken, males ned i kværnen og bliver til fint hvidt mel. Bages sammen i dejen og bliver et med hinanden. Gærer og sættes ind i ovnen. Spises!

Nadveren viser os mange hemmeligheder om livet.  En af de allerstørste hemmeligheder er denne: Man kan dele et brød med en anden! Man kan faktisk bryde et lille stykke brød i stykker og give det til en anden. De, der deler brød eller liv med hinanden, de kommer hinanden nær. Og det er det som selve sagen. Når man deler lever man.

Har vi fået brødet for at spise det eller dele det? Er det muligt at leve uden at dele? Kan man dele uden at dø?

Vi er måske som hvedekorn? Hvedekorn som lægges i jorden og dør – for at vokse op og kunne give mere liv.

Det er måske ikke så farligt at dele ud af det man har, at dele sit liv med andre. Det er måske ikke så farligt at række hånden ud for at  hjælpe en anden?  Det er måske ikke så farligt at ofre noget for andre? At bryde en del af sig selv af og give til en anden?

Det er måske det, som er meningen, grunden til at vi lever, årsagen til at vi findes og er til. For at dele livet. At dele er det samme som kærlighed. I praksis!

Men hvordan skal det gå for alle krige på jorden, hvis alle begynder at dele?  Og hvordan skal det gå for sulten, hvis alle begynder at dele? Og hvordan skal det gå for ensomheden, hvis alle begynder at dele? Og hvordan skal det gå for døden, om alle begynder at dele?

Forstår du, hvad nadveren handler om? Nej, for det kan ingen forstå! Men vi kan ane, at nadveren handler om noget ganske ufatteligt, en revolution, som kan forandre hele verden.

En lille, lille handling, et ynkeligt lille stykke brød som havner på min tunge. Men hvis jeg tager det alvorligt, så handler det om alting, om alle  mennesker, om hele jorden.

(fra: Blom, Larsson , Sahlin og Wimmer: På Riktigt, Verbum,1998)